< Tilbage

ForeningsEL

15-01-2015 - 19:57

Flot økonomisk støtte til Doense-Vebbestrup IF

Hvert år uddeler Energi Nord millioner af kroner til blandt andet lokale foreninger som en del af sponsoratet ForeningsEl.
Brian Søndergaard Hansen for Doense-Vebbestrup IF er en glad mand, for foreningens arbejde med ForeningsEl har båret frugt. Det fik han synligt bevis for, da han i sommers modtog en stor check fra Energi Nord.
- Vi er utrolig glade for den støtte, vi får via vores samarbejde med Energi Nord. Den økonomiske støtte giver os mulighed for hurtigere at realisere nogle af de aktiviteter og tiltag, vi gerne vil føre ud i livet i foreningen
Sponsoratet går i alt sin enkelhed ud på, at interesserede via ForeningsEl får mulighed for at støtte en forening med to øre for hver brugt kilowatttime. Det er Energi Nord, der betaler de to øre, så et valg af dette elprodukt bliver ikke en dyrere løsning for kunderne. Styrken i konceptet er, at det kommer alle til gode; både kunderne og foreningerne - og Energi Nord, der bruger sponsoratet til at markedsføre sig på en ansvarlig måde.

Alle har mulighed for at blive en del af ForeningsEl, og det er helt op til den enkelte, hvilken forening man vælger at støtte.
- Det glæder os hver gang, vi kan se, at vores støtte har betydet en forskel i den lokale forening. Foreningen bestemmer selv, hvordan de ønsker at bruge pengene. Det giver dem mulighed for at sætte ind lige nøjagtig der, hvor de har det største økonomiske behov. Som privat virksomhed er vi sat i verden for at tjene penge. Men når vi kan gøre det, samtidig med at vi også kan drage omsorg for andre, føles det rigtig godt, udtaler Key Account Manager Peter Nikolajsen fra Energi Nord.
For yderligere information kontakt venligst:
Brian Søndergaard Hansen, formand Doense-Vebbestrup IF, dvif.formand@hotmail.com
Peter Nikolajsen, Key Account Manager i Energi Nord, tlf. 3018 9647 eller pni@energinord.dk

< Tilbage