Generalforsamling 2016

Fredag den 5. februar

Fredag d. 5. februar blev der afholdt generalforsamling for DVIF og de to støtteforeninger VGF og DI46. Aftenen startede med mad og drikke til de fremmødte samt kaffe og hjemmebag.

På året generalforsamling blev året DVIF'er også kåret.
Årets DVIF´er har altid været en fremtræden person i DVIF's. I mange år har årets DVIF´er været en aktiv spiller, og ord som midtbanegeneral og forsvarsgeneral har styret holdkammeraterne igennem slagenes gang. Anførerbindet har været placeret på armen.
Men det er ikke kun i det sportslige han altid har givet den en skalle når der skulle løses en opgave. Han har gennem flere år været medlem af fodboldudvalget, hvor han gør et stort arbejde. Han har for eksempel været talerøret samt den opsøgende kraft i henhold til vores sponsorer.
Men den største milepæl blev nok sat da drømmen omkring et nyt lysanlæg på Tinghøj blev realiseret. Thomas stod selv for indhentning af tilbud, søgning af støttefonde m.m. så nu kan der spilles efter mørkets frembrud på Tinghøj Stadion.

ÅRETS DVIF'er er Thomas Vraa