Generalforsamling på Tinghøj d. 27/2-2015

- Årets DVIF'er 2014 er Lisbeth Pedersen

Fredag d. 27. februar 2015 afholdt Doense-Vebbestrup Idrætsforening generalforsamling på Tinghøj sammen med støtteforeningerne DI46 og VGF.

Aftenen startede vanen tro med fællesspisning for de 50 fremmødte, som DVIF var vært for.
Derefter aflagde Brian Hansen formandens beretning, som i år blandt andet omhandlede de nye tiltag som idrætsforeningen har taget hul på og arbejder med. Han kunne også fremhæve foreningens solstråle historie, som blev grundlagt i sommer, nemlig aktiv senior+. Initiativet har fået god økonomisk opbakning, men også stor ros fra de omkring 50 deltagere, som møder op hver onsdag formiddag.

Herefter fik hver afdeling ordet og kunne berette om deres oplevelser det seneste år. Og kassereren slutter af med at fremlægge årets regnskab for idrætsforeningen. Susanne kunne i år afsløre et overskud på kr. 25.926,50.
Dernæst kunne VGF berette om deres aktiviteter i det forgangne år og fremlægge et overskud på kr .5.923. Overskuddet/ årets resultat er efter de havde overdraget deres del af overskuddet fra Vebbestrup Byfest til DVIF Idrætsforening.
DI46 sluttede af med at fremlægge deres regnskab, som igen i 2014 leverede et super flot resultat efter at have afholdt 51 bankospil på Tinghøj med 109 deltagere i gennemsnit. Deres resultat lød på kr. 76.687,53 efter de har ydet tilskud til DVIF og Tinghøj. Har nogen lyst til at hjælpe til med at afholde Banko på Tinghøj, såhører de meget gerne fra jer. I Kan kontakte Birgit Bloch for at høre nærmere.

Aftenen sluttede af med kaffe og hjemmebag samt udnævnelse af årets DVIF’er.
Årets DVIF’er er meget aktiv for mange mennesker, men står ikke bare sådan frem, der er en stor vilje og et stort hjerte, årets DVIF’er har været med til at starte noget nyt op i år. Og årets DVIF’er har stået bag foreningen, hallen, facebook og ikke mindst lokalsamfundet.